En kop kaffe med en smiley tegnet på

Stemmer

Hvordan fleksibelt arbejde kan hjælpe på det mentale helbred

Dårligt mentalt helbred blandt ansatte koster virksomheder milliarder i tabt omsætning, og fleksibelt arbejde kan være en del af løsningen. Emily Reynolds undersøger Englands nuværende landskab.

 

Den psykiske lidelses byrde på arbejdspladsen er ikke ubetydelig. Ifølge Mental Health Foundation er det næsten hver syvende af os, der oplever det: 12,7 % af alle sygedage i England kan tilskrives psykiske lidelser, mens det er anslået, at bedre støtte til mentalt helbred kan spare britiske virksomheder 8 milliarder pund om året(1).

Det bemærkelsesværdige er, at der er stadig mere dokumentation for, at fleksibelt arbejde kan mindske byrden. En undersøgelse fra 2010 foretaget af Durham University kom frem til, at ordninger med fleksibelt arbejde, der "øgede den ansattes kontrol og valgfrihed", havde en positiv effekt på en lang række sundhedsresultater – søvnmængde, træthed og årvågenhed, blodtryk og mentalt helbred – såvel som "sekundære" resultater, inklusive en følelse af fællesskab og social støtte på arbejdspladsen(2).

En anden undersøgelse, der blev foretaget af Kingston University på vegne af Chartered Institute of Personnel and Development (CIPD), kom frem til, at ansatte med fleksibelt arbejde plejede at være mere følelsesmæssigt engagerede, mere tilfredsstillet med deres arbejde, mere tilbøjelige til at tale positivt om deres organisation og mindre tilbøjelige til at sige op(3).

Selv den britiske regering udgav en rapport, der opfordrede arbejdsgivere til at tilbyde fleksibelt arbejde af netop denne årsag, medens den daværende sundhedsminister beskrev det som værende "altafgørende for velvære"(4). Med disse forbindelser mellem fleksibelt arbejde og mentalt helbred in mente er mange britiske virksomheder interesserede i at vide, hvordan man implementerer fleksibelt arbejde i virksomheden.

Et nyt syn på arbejdstiden

Traditionelt set har kontorarbejde foregået ifølge en fast tidsramme: generelt en variant på 9-17 eller 8-18. Nu begynder mange virksomheder dog at lade deres ansatte arbejde med andre tider – nogle gange presser de en normal arbejdsuge sammen til færre, længere dage, eller også starter eller slutter de på senere tidspunkter.

Den britiske velgørenhedsorganisation for mentalt helbred Mind pointerer, at fleksible arbejdstimer, som giver ansatte mere kontrol over det præcise antal arbejdstimer, kan bidrage til en "bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, en mulighed for at undgå besværet og omkostningerne ved transport samt muligheden for at kunne tage til lægeaftaler". Alle disse er vigtige for de folk, der døjer med psykiske lidelser.

Det at kunne starte arbejdet senere på dagen kan også være en fordel for de folk, som finder det svært at stå tidligt op – eksempelvis på grund af bedøvende medicin.

Rent generelt kan fleksible arbejdstimer også "hjælpe folk med bedre at balancere deres arbejdskrav og privatliv," siger professor Kinman. "Der er dokumentation for, at folk med fleksibelt arbejde oplyser bedre velvære og er mere tilfredse med deres arbejde," siger hun.

Færre arbejdstimer

En reducering i arbejdstimer kan også forhindre udbrændthed, hvilket visse undersøgelser mener kunne påvirke over en halv million mennesker i England alene(5). En undersøgelse fra 2015 kom frem til, at en reducering i arbejdstimer havde en positiv effekt på søvn, hukommelse, negative følelser, træthed og udmattelse(6), mens en anden undersøgelse viste, at arbejdsgivere burde reducere arbejdstimerne for de folk, der lider af psykiske lidelser, for at "reducere de psykiske lidelsers byrde blandt erhvervsaktive"(7).

En glad kvinde mod en gul baggrund

De ordninger med fleksibelt arbejde, der øger de ansattes kontrol, har vist sig at forbedre velvære og gavne det mentale helbred

 

Fjernarbejde

En ændring i arbejdstimer er dog ikke den eneste måde at forbedre det mentale helbred på arbejdspladsen. Det kan også hjælpe at ændre miljøet, så medarbejdere får mulighed for at arbejde væk fra kontoret. Undersøgelser har vist, at fjernarbejde kan gavne det mentale helbred, hvilket ikke alene forbedrer velvære, men også jobtilfredsheden(8)(9). En undersøgelse viser også, at det at arbejde hjemmefra, i et delt kontorområde eller i et coworking-område også kan reducere udbrændthed, stress og psykiske lidelser(10).

Gail Kinman, der er professor i arbejdspsykologisk helbred på University of Bedfordshire, pointerer, at stresset ved arbejdstransport kan være en betydelig belastning på mange ansatte, især dem, der også tager medicin eller jonglerer et familieliv ved siden af deres karriere.

Undersøgelser viser, at 33 % af folk med lang transporttid (mere end 60 minutter hver vej) var mere tilbøjelige til at lide af depression. De er 40 % mere tilbøjelige til at have økonomiske bekymringer og 12 % mere tilbøjelige til at rapportere om problemer grundet arbejdsrelateret stress(11).

Mind pointerer det samme – det kan være utroligt stressende med transport og også medføre betydelige omkostninger(12). Hvis man fjerner denne stress, kan det give folk med psykiske lidelser en yderst tiltrængt pause.

Få det til at virke for alle

Når det kommer til fjernarbejde, kan ledere få brug for passende uddannelse. "Ledere har ikke altid automatisk evnen til at støtte [deres ansatte]," siger Almuth McDowall, som er docent i organisationspsykologi hos Birkbeck, University of London. Hun peger mod en "sygenærværskultur", som måler præstation i tid tilbragt ved skrivebordet og ikke kvaliteten af arbejdet. "Dette er nødt til at blive ændret," siger hun. "Nogle gange er forbedringer i psykologisk velvære små, fordi fleksibilitet skal implementeres ordentligt".

Kinman er enig. "Nogle ledere har svært ved at lede deres ansatte fra afstand og bliver ved med at tro, at "ansigtstid" er produktiv tid, og at ansatte har tænkt sig at fede den, hvis man ikke rent faktisk kan se dem arbejde," siger hun. "Der skal mere uddannelse til for at hjælpe dem med at udvikle evnerne."

Og indgreb er nødt til at være systematiske, hvor stressfaktorer på jobbet identificeres og tages fat på ved kilden," siger Kinman. "Vi er nødt til at reducere kravene og øge kontrol og støtte. I sidste ende skal de ansatte hjælpes til at udvikle modstandsdygtighed, så de bedre kan håndtere deres arbejdskrav."

Plads til valg

Naturligvis er der ikke en universalmodel, når det kommer til fleksibelt arbejde, ligesom der heller ikke er en til mentalt helbred. Nogle folk finder fleksibelt arbejde utiltalende, og det er især gældende blandt folk, der har arbejdet hårdt på at skabe deres egen struktur.

"Det er utroligt vigtigt at give medarbejderne valget mellem at arbejde fleksibelt eller ej samt at lade dem vælge deres arbejdsmønster," siger professor Kinman. "Det er ikke alle medarbejdere, der ønsker at arbejde fleksibelt. Nogle foretrækker at arbejde i deres arbejdsgivers lokaler på bestemte tider af dagen. Kontrol over og valg af arbejdsmønstre er essentielt for at få fordelene ved fleksibilitet."

Undersøgelser bakker op om dette: Det ser ud til, at nøglen til positive mentale sundhedsresultater er at lade de ansatte træffe deres egne valg og ikke blot præsentere dem for én "fleksibel" løsning.


 

Emily Reynolds er en prisvindende freelancejournalist og forfatter af A Beginner’s Guide to Losing Your Mind

Kilder:

(1) https://www.mentalhealth.org.uk/statistics/mental-health-statistics-mental-health-work

(2) http://cochranelibrary-wiley.com/doi/10.1002/14651858.CD008009/full

(3) https://kar.kent.ac.uk/28280/

(4) https://www.gov.uk/government/news/employers-urged-to-offer-flexible-working-to-support-mental-health-needs–2

(5) http://www.hse.gov.uk/statistics/causdis/stress/

(6) http://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0020872815580045

(7) http://oem.bmj.com/content/early/2015/06/22/oemed-2014-102791.short

(8) https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/ntwe.12097

(9) http://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/1039856215608284

(10) http://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0003122415622391

(11) https://www.independent.co.uk/news/business/news/long-commutes-work-employee-depression-obesity-productivity-workers-research-travel-a7749206.html

(12) https://www.mind.org.uk/information-support/tips-for-everyday-living/workplace-mental-health/types-of-work/#flexible